| # | aym | dan |
|---|
| 1 | Austria: Kunjamsa Markan Markachirinakaxa Jach’a Yatiqañ Utanaka Phicchantawayapxi | Østrig: Hvordan sociale medier “antændte universiteterne” |
| 2 | ¿Jumax yatiyatati jichhurunakanxa Europa markan walja jach'a yatiqañ utanakan yatiqirinak phuqsutatapxa? | Vidste du, at mange universiteter på tværs af Europa i 2009 var besat af studerende? |
| 3 | Waranqha waranqhanakaw ikirasipki, phayasipki, parlasipki, ukhamaraki phunchhawinaka lurasina jach'a uta tantachasiwina arkatasina qulqichirinakaru yatichañ yatiqaw tuqiru ukhamarusa sutiyatawa proceso de Bolonia [es] mä jach'a amta mayachasiñataki aka Europa markanaka ukjamaraki mayachañataki yatichawinaka aka taqi jach'a yatiqañ utanakana. | Tusinder af studerende sov, lavede mad, debatterede og festede i deres auditorier for at protestere imod underfinansieringen af uddannelsessystemet og den såkaldte Bologna Process, en uddannelsespolitik i EU-landene. |
| 4 | Qhanpachanxa aka ch'axwawinakaxa aka lurawinakanxa janiw yatiqirinakan amuyupakiti, jan ukasti markachirinakan amuyupawa internet tuqi. | Det, der gjorde disse protester anderledes, var det faktum, at de ikke blev koordineret centralt af studenterforbund, men opstod fuldstændigt fra bunden med hjælp fra sociale online-medier. |
| 5 | Taqikunawa qalltawayi aka Viena, Austria markana aka 22 de octubre phaxsina kunawsatixa mä jisk'a yatiqirinak tamampi, mä Flashmob [es] lurañatakiw jikist'apxatayna ukjamata Viena jach'a yatiqañ uta tuqiru sarantawayapxatayna ukjamata jach'a uta tantachasiwi tuqiru phuqhantasina. | Det hele startede i Wien, Østrig, den 22. oktober 2009, da en lille gruppe studerende mødtes til en flashmob i byens centrum, og derfra gik mod Wiens Universitet, hvor de helt spontant besatte universitetets Auditorium Maximum. |
| 6 | Pallapallanakan puriniñapatakixa Jach'a auditorio phuqhantañatakixa Twitter tuqiw awiskipasipxatayna ukjamat q'al phuqhantapxatayna. | Da politiet ankom, havde nyhederne om besættelsen allerede cirkuleret på Twitter og mobiliseret så mange meddemonstranter, at det var umuligt at rydde salen. |
| 7 | Wali juk'a urunakanakwa, uka tama phuqhantirinakaxa - jupanakana sustjasiñapatikixa mä qhana tamachawi uñicht'awapxi: uka unxtasiwi parlakipawinakaxa aka Twitter “Hashtags [en]” #unibrennt y #unsereuni (“jach'a yatiqañ utan ninankatapa ukhamaraki jiwasana jach'a yatiqañ uta) wali suma tantacht'atanwa. | Inden for få dage havde besætterne - til deres egen overraskelse - givet fødsel til en bemærkelsesværdig organisationsstruktur: Mobilisering og kommunikation blev organiseret via Twitterprofilerne “hashtags” #unibrennt og #unsereuni (“universitetet brænder” og “vores universitet”). Unsereuni website |
| 8 | Mä webcast 24h ukaw jach'a uta tantachasiwinx utt'asiwayarakitayna. | En 24h webcast fra Auditorium Maximum blev søsat. |
| 9 | Taqi kunayman luratanakwa aka Wiki mä Sitio web tuqiw markachirinakar uñicht'ayawayapxatayna. | Strukturelle opgaver lige fra madlavning til rengøring blev organiseret via en wiki [de], og en webside [de] tog sig af information til offentligheden. |
| 10 | Twitter, blogs y Facebook (32.400 fans jichhurkamaxa) apnaqatapxanwa aka arunak uñicht'ayañataki. | Twitter, blogs og Facebook (32,400 fans efter et par måneder) blev brugt til at sprede budskabet. |
| 11 | Akax pä tukuyawinitaynawa : | Dette gav to resultater: |
| 12 | - Aka mä kutinxa janiw jupanakax khitin yanapt'aps munapkanti aka unxtasiwinakatakixa. | - For første gang behøvede en protestaktion i denne størrelsesorden ikke massemediernes hjælp til at mobilisere støtte. |
| 13 | Janir mä paqalqu uruqipanxa aka unxtasiwinakaruxa 20.000 waranqa ch'axwirinakawa phuqhantawapxi nayraqatar sarantasina. | Mindre end en uge efter protesternes begynden kunne mere end 20.000 demonstranter organisere sig og bevæge sig gennem Wiens gader inden massemedierne overhovedet kunne nå at dække begivenhederne. |
| 14 | Jikiwinakanxa sapurunakawa tuwaqatapxanxa janisa junapkaspa ukhamaru (apaniwa jan amuykawi). | Kontakt med massemedierne var begrænset til et absolut minimum (hvilket skabte megen forvirring). |
| 15 | Yatiqirinaxa janiw munapkanti yariyaw amnaqirinakaruxa uka irkatawinakaxa janiw patillanikanti, janiw utjkanti arstirinakaxa. | De studerende havde simpelthen ikke brug for mediedækningen, og eftersom protestaktionen var uden hierarkisk struktur, var det så som så med talspersoner. |
| 16 | - Payiri tuqitsti uraqpachanwa yatipxana kuntix lurasiskana ukxa. aka uta tantachasiwi tuqina (webcast tuqirux waranqana chikatan jaqinakaw mä phaxsinx uñjt'awayapxarakitäna) yatiyawinaka amnaqirinakaxa janiwa chaniñchaña atipkanti aka irkatiri yatiqir waynanakaruxa. | - For det andet: Da alle kunne følge med i det, der foregik inden i Auditorium Maximum (webcasten havde en halv million views inden for den første måned), afholdt det tabloidpressen fra at stemple de protesterende som vandaler eller ekstremister. |
| 17 | Waljani jaqinakaw jani chiqatapxa yatipxäna. | Alt for mange mennesker vidste, at dette ikke var sandt. |
| 18 | Lup'iwinakaxa turkakiptawayataynawa. | Den oplysende informationskilde havde skiftet side. |
| 19 | Jank'akiwa amtayapxäna yaqha jach'a yatiqañ utanakaru Austria markana ukhamaraki anqaxa tuqirusa: jicchuruxa janirira pä phaxsi tukuyqipanxa nayriri irkatawinakaxa aka yatiqir tamachatanaxa utxaphanwa 100 jacha yatiqañ utanakana [de] aka Austria, Alemania, Suiza, Albania, Serbia, Francia, Italia, Croacia y los Países Bajos jupanakaxa yaqha kasta irkatawinakwa uñjapxi. | Hurtigt spredte protesterne sig til andre universitetsbyer i Østrig og uden for landet: Mindre end en måned efter de første protester var næsten 100 universiteter [en, de] i Østrig, Tyskland, Schweiz, Albanien, Serbien, Frankrig, Italien, Kroatien og Holland besat eller havde oplevet andre former for massedemonstrationer. |
| 20 | AkaWissen belastet [de], Max Kossatz, mä bloguero uñaqt'iri jaqixa Austria markanxa, uñakipt'awayiwa kunjam amnaqatansa aka Twitter ukaxa: 66.379 Tweets por 6.780kasta sutinakampi uñicht'ayatanwa pasiri phaxsinakana. | På Wissen belastet [de] har Max Kossatz, en blogger og mediekommentator fra Østrig, analyseret [de] Twitter-informationerne: 66.379 tweets fra 6.780 forskellige brugernavne havde publiceret tweets om emnet inden for en måned. 1.043 billeder blev posted på Twitpic med i alt 125.612 views - se Twitpic photo mashup på Youtube. |
| 21 | 1.043 uñacht'awinakawa kunkañchayatana aka Twitpic ukatxa apnïnwa 125.612 tumpt'rinaka ak uñjan kitjata futunakampi Twitpic Youtubetuqina [de]. Pacha paskipansti uñicht'ayatanwa (uñjam aka HD uñanchawi tuqi uñaqipt'añamataqi. ): | Og særligt interessant er det nedenstående kort, der ved at vise de publicerede tweets illustrerer, hvordan protesterne med tiden spredte sig (se filmen i HD og på fullscreen for at få det fulde indtryk): |
| 22 | Gerald Bäck Bäck Blog [de] tuqitxa, jupaxa irnaqiwa uñakipt'aña tuqina, katjit'iwa kawkhakamas puri aka Tweets tamaxa, aka yaqha kasta arqirinakaxa qhanstayata jupanaka tuqiru, akhanwa 386.860. jupan uñakipawipansti [de] uñicht'ayiwa khitinakasa kunkañchayapxi uka, kawkharusa (URLs tuqirusa) sarapxi kuna hashtags apnaqapjan juk'ampxa. | Gerald Bäck fra Bäck Blog [de], som arbejder med medieobservans, regnede sig frem til, at det antal mennesker, man nåede med disse tweets, det vil sige det unikke antal followers til netop disse tweets, var 386.860. Hans analyse [de] viser, hvem der havde den vigtigste indflydelse, hvilke URLs, der blev linket mest til, og hvilke hashtags, der var mest benyttede. |
| 23 | Jupana blogupansti smime [de], Michael Schuster, irnaqir qillqt'awinak tuqinsti, ma sinopsis [de] nayra pacha lurawinakata churawayiwa. | På sin blog, smime [en], har Michael Schuster, som er specialist i semantisk analyse, offentliggjort en oversigt [de] over de “konventionelle medier”, der dækkede begivenhederne. |
| 24 | Jakt'awayiwa 2.700 uñacht'awinaka ukatxa katxt'awayiwa pusi kasta lurawinaka, sapa maynixa lurasiwa paqalqu uruna: “irkatañanakaxa mawjankapxiwa” “irkatañanakaxa nayraqataruwa saranti” “irkatirinaxa jach'aruw tukupxi” jichhurunaxa sapxarakiwa “ jani lurasxpati sasina”. | Han talte 2.700 artikler og identificerede fire fokusområder, der hver var aktuelle omtrent en uge: “Protesterne opstår”, “protesterne fortsætter”, “protesterne breder sig” og til sidst “okay, det var det”. |
| 25 | Luca Hammer 2-Blog [de] tuqitxa, mä yatiqiri p'iqini waynituxa amuyt'arakiwa aka irkata lurawinaka tuqita uñicht'ayiwa mä reporte [de] aka wikis, Twitter y webcasts tuqita jupanakax apnaqatapxanwa irkataña kalltayañataki. | Luca Hammer fra 2-Blog [de], studerende og teknisk mastermind bag web-aktiviteterne i Wien, har offentliggjort et feltstudium [de] af, hvordan wikis, Twitter og webcast blev brugt til at sætte planerne i værk. |
| 26 | Amuyañ sipanxa aka #unibrennt [de] ukaxa mä kasta turkakipawiruw kutaspa, aka Australia marka apnaqañataki markachirinak online apnaqirinak tuqi. | Det ser ud til at #unibrennt-sagen blev en milesten i forandring af østrigsk politik via brugen af sociale online-medier. |
| 27 | Jaqinakaruxa jawsthapiwa ukhamaraki amuyunakxa ch'amakt'ayarakiwa aka tamanakaru ukhamaraki markan irnakirinakarusa, ukaxa wali ch'amanchawi yatiqirinakaru ukhamaraki p'iqiñchirinakaru uñstayaraki. | Det har skabt meget opmærksomhed - og forvirring - blandt de konventionelle medier og politiske strukturer, og har derudover skabt en stemning af mulighed for medbestemmelse blandt studerende og deres digitale støtter og støttepunkter. |