Sentence alignment for gv-dan-20130804-6137.xml (html) - gv-eng-20130730-425114.xml (html)

#daneng
1Gaber Indien over for meget med det nye lovforslag om fødevaresikkerhed? (Alle links er på engelsk)Is India Biting Off More Than It Can Chew with its New Food Security Bill?
2Det fremsatte lovforslag om fødevaresikkerhed, som vil give tilskud til basale madvarer for omkring to tredjedele af befolkningen, udløser spørgsmål i hele landet om hvorvidt en så dyr vedtægt er en klog beslutning eller ej.India's new food security bill, which will heavily subsidise basic food for about two-thirds of the population, is sparking questions throughout the country over the wisdom of such an expensive ordinance.
3Lovforslaget blev fremlagt i underhuset Lok Sabha i det indiske parlament d. 22. december 2011.The National Food Security Bill was introduced in the lower house Lok Sabha of the Indian parliament on December 22, 2011.
4Derefter opstod der en omfattende debat om dets fordele og konsekvenser.Since then, an elaborate debate on its merits and implications have ensued.
5På trods af den store mængde tid der er blevet brugt på diskussionerne, er parlamentet ikke nået til enighed.However, despite the considerable time spent on these discussions, the parliament failed to arrive at a consensus.
6På dette afgørende tidspunkt, d. 5. juli 2013, gik den siddende UPA-regering uden om den lovgivende forsamling og satte National Food Security Ordinance 2013 i kraft.At this juncture, on July 5, 2013 the incumbent UPA government bypassed the legislature and put the National Food Security Ordinance 2013 into effect.
7Lovforslaget er en foranstaltning som skal komme almindelige indere til gode.The National Food Security Ordinance is a measure intended to benefit the Indian citizens in general.
8Det skal gøres ved at give omkring 67 procent af den indiske befolkning ret til fem kilo korn om måneden til en højt subsidieret pris.It hopes to do so by legally entitling roughly 67 percent of the Indian population to five kilograms of food grains per month at a highly subsidized rate.
9Prisen på ris, hvede og grove korn er blevet fastsat til at være henholdsvis tre rupees (0,28 DKK), to rupees (0,18 DKK), og en rupee (0,09 DKK) pr. kilo.The price of rice, wheat and coarse grains has been prescribed to be three Indian rupees (0.051 US dollars), two rupees (0.03 US dollars) and one rupee (0.02 US dollars) per kilogram respectively.
10En kunde i Mumbai undersøger korn før han køber.A customer in Mumbai, India inspects food grains before making his purchase.
11Foto af Prasad Kholkute (CC-BY-SA 2.0)Image by Prasad Kholkute (CC-BY-SA 2.0) The ordinance is now in effect.
12Vedtægten er nu trådt i kraft, men mange borgere, samt deres repræsentanter i parlamentet, sår tvivl om det. Udover at oppositionen fordømmer regeringens måde at tage vedtægts-ruten til at gennemføre forslaget, er der blevet rejst spørgsmål og betænkeligheder omkring vedtægtens anvendelighed, omkostninger og holdbarhed på længere sigt.Yet, a significant number of citizens as well as their representatives in parliament have their own doubts about it. Apart from the opposition decrying the government's step of taking the ordinance route to the Food Bill, various questions and concerns are being voiced about the ordinance's practicality, cost, and long term sustainability.
13I et interviewmed Diva Arora fra Infochange India, understregede den anerkendte politiske og sociale aktivist Aruna Roy, som tidligere har været medlem af premierministerens National Advisory Council, klart behovet for en national fødevaresikkerhedslov. Hun redegjorde grundene for dens nødvendighed og dens levedygtighed:In an interview to Diva Arora of Infochange India, renowned political and social activist Aruna Roy, who has also been a member of the prime minister's National Advisory Council, clearly emphasized the need for having a national food security act. She explained the reasons for its necessity and also its viability:
14“…som velfærdsstat har Indien tidligere haft, og bør fortsætte med at have det i fremtiden, en afgørende rolle i at behandle dets borgere som retmæssige indehavere af rettigheder, ikke som passive støttemodtagere.“…being a welfare state, the Indian government has in the past, and should continue to play in the future, a definitive role in treating its citizens as legitimate entitlement holders, and not as passive beneficiaries.
15Regeringens vision for de fattige bør ses sammenholdt med, at den sikrer adgang til varer, der er nødvendige for at kunne leve et værdigt liv, og ikke gennem sparsommelighedens optik.The government's vision for the poor should be seen in congruence with ensuring their access to provisions imperative for a dignified life, and not through the prism of doles.
16Især i tider med velstand, så sikkerhedsnettet kan sikres til alle for eftertiden.This must be true especially in times of prosperity, so that safety nets can be ensured for all, for posterity.
17Baggrunden for loven er retten til et værdigt liv, og at forhindre sult.The rationale behind this legislation is to the right of a life with dignity and to remove hunger.
18Udover det humanitære aspekt, er der mange fordele i at investere i befolkningens ernæring, som måske ikke altid kan forstås i kvantitative begreber.Apart from the humanitarian aspect, there are many benefits in investing in the nutrition of the population which may not always be able to be captured in quantitative terms.
19Det økonomiske klima er modent til initiativer som dette, set i lyset af vores voksende BNP, vækst i offentlige indtægter, øgning i indkøb, voksende (og spildte) fødevarelagre, og betydelige forbedringer i PDS (Public Distribution System) i mange stater.”The economic climate is ripe for such programmes given our growing GDP, growth in public revenue, increase in procurement, growing (and wasted) food stocks and significant improvements in PDS in many states.”
20I det samme interview påpeger hun dog nogle få fejl ved vedtægten, vedrørende processen i at identificere modtagerne af denne ordning.In the same interview, she does, however, go on to point out a few flaws with the ordinance, pertaining to the process of identifying the beneficiaries of this scheme:
21“Ja, identificeringen af de fattige, der skal have tilskud er virkelig problematisk.“Indeed, the identification of the poor to be subsidised is genuinely problematic.
22Det tidligere system med automatisk eksklusion havde i det mindste et identifikationskriterium.The earlier system of automatic exclusion at least had a criterion of identification.
23I det nuværende foreslåede differentiering i generelle, prioriterede, og ekskluderede husholdninger, er der et ekstremt forvirrende og kompliceret kriterium.In the current proposed differentiations of general, priority and excluded households, there is an extremely confusing and complicated criterion.
24Det er upraktisk og umuligt at implementere.It is impractical and impossible to implement.
25Folk er ikke klar over, hvilken kategori de tilhører, og hvad deres rettigheder er. Dette vil føre til et uigennemsigtigt system og eksklusion af mange folk.”People will have no clarity on which category they belong to and what their respective entitlements are - this will lead to an opaque system and to the exclusion of many people.”
26På grund af de huller i vedtægten, især med henblik på implementering, er der rettet skarp kritik mod regeringen fra forskellige sider.Given the perceived lacunae in the ordinance, especially in the area of implementation, trenchant criticism has been mounting on the union government from various quarters.
27En del netbrugere har også givet udtryk for deres skepsis.A section of netizens too have voiced their scepticism.
28For eksempel skrev Tejinder Narang på sin blog:For example, Tejinder Narang wrote on his blog:
29“Fødevareministre og andre officielle talsmænd har erklæret, at der “ikke er noget problem”, politisk og finansielt, i at rulle ordningen ud.“Food ministers/ Chief Ministers of Congress ruled states/ and other official spokesmen have declared that there is “no problem” in rolling out the scheme politically and financially.
30Tommelfingerreglen er, at når regeringer siger, at der “ikke er noget problem”, skal man forstå, at der er et “alvorligt problem.”The rule of thumb is that when Governments say “no problem”, apprehend that there is a “serious problem”.
31Selvfølgelig er der “ikke noget problem” i at give løfter tæt på et valg, men der kunne være “alvorlige problemer” for de efterfølgende regeringer at udrette noget til store nationale omkostninger for alle.Sure there is “no problem” in promise being made at the time of elections. But there could be “serious problems” for the successive Governments to perform at huge national cost to all.
32En hovedårsag til manglende adgang til madvarer, er den manglende evne til at lagre varerne sikkert.A key reason for general food inaccessibility is the inability to store all the produce safely.
33I en Slideshare-præsentation med titlen “Rotting Of Food Grains”, havde KD030303 en overbevisende pointe omkring fødevareopbevaringens elendige tilstand i landet.In a Slideshare presentation titled ‘Rotting Of Food Grains', KD030303 made a compelling point about the abysmal state of food storage in the country.
34I mangel på bedre lagermuligheder er det sandsynligt, at regeringens hensigt med at øge udbuddet af mad, og derudover at begrænse eksporten, direkte vil øge hyppigheden af sådanne tab.In the absence of better storage capability, the government's plan to increase food procurement as well as to curtail its export is likely to directly increase the incidence of such losses.
35Regeringens indsats bør derfor rettes mod at opbygge lagerkapacitet til at matche landbrugsproduktionen i landet.The efforts of the government should be therefore be directed towards building storage capacity to match the levels of agricultural production in the country.
36Det underliggende problem her, er nødvendigheden i at evaluere fordelen ved regeringstilskud generelt.The underlying issue here is the need to evaluate the benefits of government subsidies in general.
37Den følelse bliver desuden gentaget i de følgende tweets:This sentiment is echoed in the following tweets as well:
38Indien bruger for meget på dårligt målrettede tilskud og for lidt på infrastruktur og uddannelse:India spends too much on ill-targeted subsidies and too little on infrastructure and education: @swaminomics http://t.co/OEKcD7enAZ
39Selv Verdensbanken er enig i, at mad-subsidier måske ikke hjælper de fattige og skaber økonomiske problemer for Indien:- Sadanand Dhume (@dhume01) July 28, 2013 Even World Bank agrees Food Subsidies may not help poor and cause fiscal problems for India http://t.co/ImdgwHanHR
40Bloggeren Sonali Ranade (@sonaliranade) havde den følgende kommentar omkring tilskud:- Ekankar (@AwaazAzad) July 28, 2013 Blogger Sonali Ranade (@sonaliranade) had the following comment regarding subsidies:
41Andre lande fokuserer på job til folket.Other countries focus on jobs for the people.
42Indien fokuserer på tilskud.India focuses on subsidies.
43Det er derfor fattigdommen varer ved:That's why poverty persists.
44Den kendte indiske blogger Nitin Pai (@acorn) tweetede også sit syn på tilskud generelt, og deres økonomiske konsekvenser:- SonaliRanade (@sonaliranade) July 7, 2013 Well-known Indian blogger Nitin Pai (@acorn) also tweeted his views about subsidies in general and their economic impact:
45Dårligt argument #2553: Fordi middelklassen får tilskud, er det hyklerisk at kritisere fødevaresikkerhedsloven.Bad Argument #2553: Because middle class gets subsidies it is hypocritical to criticise food security bill.
461/3: For det første giver loven *også* tilskud til dele af middelklassen, selvom den angiveligt er for de “fattige”.1/3 - Nitin Pai (@acorn) July 28, 2013 One, food security bill *also* subsidises sections of the middle class, while ostensibly being for the “poor” 2/3
472/3: For det andet, og lyt godt efter, hvem beder dig om at fortsætte med at give brændstoftilskud til middelklassen?- Nitin Pai (@acorn) July 28, 2013 Two, and listen to this carefully, who's asking you to continue giving fuel subsidies to the middle class?
48Afskaf også dem!Get rid of them too!
493/3: Tilskud vil skade enhver nations økonomi.3/3 - Nitin Pai (@acorn) July 28, 2013 Subsidies will dent any nation's economy.
50Som set før har tilskud til brændstof, gødning og elektricitet allerede kostet statskassen dyrt.As observed in the past, subsidies on fuel, fertilizers, and electricity have already cost the exchequer heavily.
51Landets rekordhøje budgetunderskud gør intet godt for de øgede leveomkostninger.The record budget deficit of the country is doing no good to the spiraling cost of living.
52Det er stadig uvist, hvorvidt regeringen har råd til tilskud af denne størrelsesorden.It remains to be seen how the government can afford such a large scale subsidy scheme.
53Måske er det på tide, vi minder os selv om ordsproget - “Giv en mand en fisk, og han har mad i dag.Perhaps it is time we remind ourselves of the saying - “Give a man a fish and you feed him for a day.
54Lær en mand at fiske, og han har mad for livet.”Teach a man to fish and you feed him for a lifetime.”